Hvad er Pilates
Pilates er en unik metode, der koncentrerer sig især om, at gøre muskelkorsettet stærkt igennem øvelser, hvor du træner musklerne indefra og ud. Derved opnår du, at få en flad mave og en stærk ryg.
Pilates er udfordrende, dog ikke udmattende. Det er en sammensætning af langsomme præcise bevægelser kombineret med åndedrætsøvelser, der forbedrer balance, smidighed og styrke.
Der er fokus på præcisionen i bevægelsen, mere end på, hvor mange gange denne gentages. Der arbejdes meget intensivt med, at kontrollere og stabilisere bækken, ryg, skuldre og nakke. Konstant arbejdes med muskelkorsettet omkring rygsøjle og talje (kropscenter/CORE).
Pilates er:
- Generel træning af hele kroppen
- Forbedring af kropsholdning
- Forbedring af styrke og udholdenhed i musklerne omkring rygsøjlen
- Forbedring af smidigheden i musklerne omkring rygsøjlen
- Meget skånsom, og derfor kan alle uanset køn, alder og forudsætninger være med.
- Stimulerer blodcirkulationen i hele kroppen
- Yderst velegnet til genoptræning efter skader eller operation
Pilates øvelserne er effektive og giver lynhurtigt et synligt og mærkbart resultat, de giver dig en stærk, spændstig krop og ved, at træne musklerne rigtigt, vil dine spændinger og din stivhed mindskes, dine leds bevægelighed øges og du genvinder kroppens naturlige balance, fladere mave, længere og slankere muskler og en mere strømlinet figur.
Pilates er træning som kan hjælpe dig med, at forebygge rygskader og lindre og forhindre smerter i ryg og lænd.
Udover, at din krop bliver stimuleret af øvelserne, bliver evnen til, at fokusere på dig selv og på hver en centimeter af kroppen, at holde fokus og koncentrationen, også udfordret i hver eneste øvelse, for hver eneste Pilates øvelse er bygget op omkring grundprincipperne:
Vejrtrækning, Koncentration, Kontrol, Centrering, Præcision og Flow.
Pilates gør forskellen! Pilates er træning for livet!
Slanker pilates?
"Ja og nej”. Nogle har tabt sig efter, de er begyndt på pilates.
"Pilates er ikke konditionstræning, så du får ikke pulsen op. Men dels former det kroppen, så du får lange, stærke og smidige muskler, dels får du lettere ved at røre dig i det daglige. Pilates én gang om ugen, er dog ikke nok. Men nogle gange om ugen, kombineret med en kostomlægning, så vil du tabe dig”.