Hvad er Qi Gong
Qi Gong er mange forskellige øvelser, Qi Gong er gået i arv fra generation til generation. Det kan dateres flere tusind år tilbage og stammer fra Kina.
Hvad betyder Qi Gong?
Qi Gong er egentlig et sammensat ord. Qi betyder energi i betydningen livskraft/vitalitet/vigør. Gong betyder, at skabe/kultivere/bevæge. Qi Gong betyder, at der skabes livskraft og føres energi rundt i hele kroppen.
Der findes forskellige former, det afhænger af hvilken familie du besøger, derfor er Qi Gong ikke bare Qi Gong.
Komplet kropstræning, mindfulness og meditation.
Qi Gong er en fantastisk motionsform, som kombinerer fuld kropstræning med mindfulness. En meget afslappende motion, som styrker og afslapper krop og sind. Qi Gong er for alle. Bevægelserne er så rolige og nænsomme, at alle kan være med og hvis du har skavanker, kan øvelserne justeres så de passer til den enkelte. Den er ligeledes formidabel til genoptræning.
Qi gong er en fysisk og mental bevægelsesform, som balancerer yin og yang eller polariteterne i kroppen.
Kan du mærke Qi?
Nogle vil, i nogle øvelser mærke Qi som varme, snurren, prikken, stikken, summen. Det føles lidt som magnetisme og reelt set er det, hvad naturvidenskaben forklarer energi som. Energi er nemlig ikke længere et mystisk fænomen, men noget, vi naturvidenskabeligt orienterede vesterlændinge, nu kan dokumentere tilstedeværelsen af. Det interessante er, at naturvidenskaben, som jo kun er to-tre hundrede år gammel, nu kan dokumentere eksistensen af Qi, som er et oldgammelt begreb, man har arbejdet med i mere end 4000 år indenfor erfaringsvidenskaben, som Qi Gong og TCM er en del af.
Hvordan virker Qigong?
Det som for os vesterlændinge, er det væsentligste udbytte ved Qi Gong er, at vi får afstresset krop og sind. I den vestlige verden lever vi med et højt stressniveau. Vi har glæde af at gøre Qi Gong, hvor vi bevidst kan dæmpe stress og samtidig styrke ikke bare kroppen fysisk, men også vores sind, gennem, at arbejde med fokus og forståelsen af sindets og kroppens samarbejde.