Meditation / Afspænding
Tankekaos, hvad er det?, det er hverdagen for næsten alle, vi har svært ved, at slippe tankerne, der sker hele tiden noget i toppen af hovedet. Desværre kan det gøre, at kroppen siger fra med et ordentligt brag, vi bukker under og bliver syge.
Meditation øger koncentrationsevnen, fremmer årvågenhed, kreativitet og nedbringer stress. Derudover, styrkes den mentale balance, i situationer under pres og du vil opleve en øget klarhed i dit liv. Meditation er en praktisk metode, baseret på flere tusinde år gammel visdom.
Forskning
I de senere år, har den medicinske forskning fået øjnene op for yogaens og meditationens virkning. Undersøgelser har for eksempel vist, at yoga-afslapning (Savasana), nedsætter forhøjet blodtryk betydeligt og, at regelmæssig udøvelse af yoga øvelser (asanas) og åndedrætsøvelser (pranayama), kan hjælpe mod forskellige lidelser såsom, ledegigt, åreforkalkning, kronisk træthed, astma, åreknuder og hjertesygdomme.
Laboratorieforsøg har også bekræftet yogiernes evne til, fuldt bevidst, at kontrollere de automatiske og uvilkårlige kropsfunktioner, såsom temperatur, hjerteslag og blodtryk. Det er også påvist, at yoga giver en betydelig forøget lunge- og åndedrætskapacitet, formindsket kropsvægt og omfang, en forøget evne til, at modstå stress og en sænkning af både blodets kolesterolindhold og blodsukker – hvilket resulterer i, at kroppens naturlige funktioner bliver styrket og bragt i balance.